Forældre-, skole-, psykiatri- eller samfundsansvar?

Mange forældre er begyndt at presse på til at få en henvisning til psykiatrien, hvis deres barn udviser adfærdsproblemer.

Berlingske sendte tidligere på året et spørgeskema rundt til alle landets PPR-afdelinger (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Her svarede 67 ud af 100, at de føler sig presset af forældre til at henvise videre til psykiatrien.
Ud af de 100, har 64 psykologer svaret på, om de har afvist et ønske om henvisning. Her svarer 52 ja.
46 Har peget på problemet med opdragelsen, når de har afvist en henvisning.

Jeg bliver ked af det, når jeg læser sådan en undersøgelse. Jeg har selv arbejdet en del år i daginstitution med 0-6 årige og jeg kan da huske, at for mange år siden, så var det jo næsten helt forbudt at nævne, hvis vi så tegn på ADHS (damp hed det dengang) eller andet.

Hvorfor er det noget som bliver opsøgt nu? Er det for hårdt, hvis det er os selv, som skal lære at se vores børn på en anden måde? Eller værre endnu, opdrage dem?

Bare fordi man har en diagnose, så er alt ikke fint. Det er en hård ting at have hængende over hovedet. I længden kan det blive en “god undskyldning” for vores opførsel og det er lidt for nemt ikke at tage ansvar.

Hvis barnet fx lider af autisme eller ADHD, er det dejligt for en skole at få en diagnose på bordet, så der kan tages hensyn og mulighed for at finde de rigtige værktøjer frem. MEN det er altså ikke for sjov, at have en diagnose. Det kræver megen arbejde, både for forældre og skole/pædagoger.

En diagnose betyder ikke, at forældre kan ånde lettet op og læne sig tilbage. Det kræver meget tid, nogle gange penge, rummelighed og dette er kun af forældrene. Tænk hvad det ikke kræver af ekstra kræfter for barnet.

Børn lærer ikke fra fremmede. Det vi kan, det lærer vi hjemme og i skolen. Som voksen og forældre, så er det vores ansvar at opdrage og lære fra os.
Lad være med at tænke sygdom og diagnoser, så snart et barn ikke gør som alle de andre. Der kan være mange grunde.

Miljøet spiller fx en enorm rolle.
Vores samfund er desværre blevet sådan, at alle skal passe ind i rigtige båse, vi skal arbejde min. 37 t/ugen, vi skal bevise noget hele tiden, vi skal være den bedste eller mindst blandt de bedste, vi skal se godt ud, vi skal spise på en bestemt måde, gå i noget bestemt tøj/mærke, vi skal hele tiden vise den bedste side frem.
Det er møg stressende! Der er jo en grund til, at så mange voksne og børn får stress, mindreværdskomplekser, angst og spiseforstyrelser.

Ja, vores samfund er blevet rigtigt hårdt at være en del af, og vi dømmer hinanden på alt det som kan ses og ikke noget af det som er bag facaden. MEN det betyder stadig ikke, at vi kan give samfundet skylden, hvis vores børn bliver “besværlige”.

Du er smuk som du er! Eller…?

Vi kunne i går d. 18. februar se et forsidebillede fra modemagasinet Cover med en meget tynd ung pige. Det har siden været meget skældt ud fra mange sider på de sociale medier.

Malene Malling (stifter af Cover) har i dag været ude at undskylde: “Jeg har ikke levet op til mit ansvar som forlægger, kvinde og mor, og det er jeg oprigtig meget ked af.”
Malene Malling fortæller at hun ikke selv var til stede ved fotograferingen, men siger:” Der er flere spørgsmålstegn her. Der er spørgsmålet om, hvorvidt sådan en pige overhovet bør arbejde, og det må være op til modelbureauet og pigen selv.”

Bente Lundquist, ejer af modelbureauet Scoop Models, ærger sig over, at Cover bragte billedet, men hun fastslår samtidig, at modellen er sund og intelligent. Bente Lundquist kan dog godt se, at hun ser meget tynd ud på billedet og moderen havde godt sagt, at modellen havde tabt sig. På billedet vejer modellen mindre en vanligt, men det er grundet personlige årsager og det havde stylisten på Cover også fået at vide.
Bente Lunquist synes, at Cover har fået modellen til at se meget tyndere ud end hun er, og udtaler: “Vi kan jo ikke tage alle modellerne ind og vurdere dem hver gang de skal på job.”
Ydermere siger Bente Lundquist, at det er “pisket fuldstændigt vanvittigt op” og synes heller ikke, at de gør noget for at påvirke det generalle kropsideal, tøjet bliver jo syet i str. 34-36 og så finder de modeller som kan passe det.

Flere organisationer mod spiseforstyrelser har også været ude at udtale sig. Bl.a. kan man læse sætninger som: “det er usmageligt” og “det er noget af det værste vi har set”.

De mere usmagelige ord ønsker jeg ikke har gengive her.

I virkeligheden kan vi hverken vide om pigen her rent faktisk har en spiseforstyrelse, om der er brugt lidt for meget tid i photoshop, eller hvordan tingene hænger sammen.
Dog vil jeg mene, at uanset hvad, så burde ingen sætte en forside sammen, der signalerer, at det er sådan du skal se ud, hvis du skal være med på moden.

Husk også, at der også er mange unge mænd/drenge, som har det dårligt med deres krop og lider af spiseforstyrelser.

Jeg mener bestemt også, at BMI mm. skal stemme overens med den gode side af det sunde, før nogen overhovedet skal fotograferes og/eller skal gå en catwalk.

Men hvem har egentlig ansvaret her?
Pigen, som skal lægge øre til alt dette raseri, hedder Lulu og er kun 16 år.
Cover mener, at det er modelbureauet og modellen selv. Modelbureauet mener, at det er arbejdsgiveren til det pågældende job. Eller også er det dem, som designer tøjet.
Hvorfor bliver forældrerne aldrig nævnt her?
De fleste modeller er under 18 når, de begynder i branchen og dermed forældrernes ansvar.
Eller er det bare samfundets skyld?

Vi er skabt forskelligt, og det er, som det er. Men altid har vi fået at vide, at det er sundt og godt at dyrke sport, du skal huske at drikke mælk, du skal huske dine vitaminer. Nej, nu må du ikke spise smør eller drikke sodavand med sukker. Det feder og er ikke godt for dig. Nu må du ikke drikke light fordi det gør kroppen syg af tilsætningstoffer. Du skal drikke rigeligt med vand, men heller ikke for meget. Nu kan du spise som du har lyst, men bare ikke overspise. Vin er ok i rimelige mængder. Et glas vin om dagen er for meget, stop med det. Jeg kunne blive ved…

Den ene dag skal vi dette og den anden dag er det helt forkert. Men om det er det ene eller det andet, så handler det altid om vores krop.
Hvordan skal vores børn og unge finde rundt i denne verden, når vi andre ikke kan finde rundt i den hele?
Ingenting er godt, hvis vi overdriver. Men hvad betyder overdrivelse?

Det er jo noget som starter i børnsårerne, det der med hvordan vi skal se ud for at være sunde. Men hvem kan forklare hvad sund egentlig rigtig betyder?

Når vi er børn får vi at vide, at du er smuk som du er, men når vi kigger rundt i verdenen, så er det bare ikke helt rigtigt.
Hvordan er dette rimeligt?

Vi skal huske at havde det godt med os selv. Det er dér udstrålingen kommer fra, og det er den, som gør dig smuk som du er.

Tal dog pænt!

Jeg bliver så træt, hver gang jeg læser en artikel, hvor der bliver trampet på alle arbejdsløse. Hvorfor er man dum og doven, fordi man ikke har et arbejde? Jeg har personlig mødt mennesker på arbejdspladser som både har været mindre kloge og dovne. Den slags mennesker findes der altså alle steder! Men det siger ingen højt, de har jo et arbejde. Ja tillykke, men jeg er ret sikker på, at der kan findes mere effektive mennesker til samme stilling iblandt de arbejdsløse.

Gider I ikke godt snart lade være med at tale så grimt? Det er virkelig en dårlig mode, som skal afskaffes nu!

Københavns Beskæftigelse- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev siger i Politikken: “I København, hvor jeg er beskæftigelsesborgmester, kan jeg bekræfte, at vi oplever problemer med at få københavnske ledige til at tage nogle af de ledige job, som der ifølge undersøgelser er masser af, også i København”

Det er jeg ikke i tvivl om, for sådan har det altid været.

“Men vi skal stoppe dem, der slipper gennem rådighedsvurderingens huller”(Anna Mee Allerslev)

Hvorfor skal der bruges så meget krudt på den gruppe mennersker. De vil altid være der, så lad dem dog sejle deres egen sø, og fokuser istedet kun på dem som faktisk gerne vil! Den gruppe er heldigvis den største.

I øvrigt, så forstår jeg slet ikke det er muligt, for dem som er “klar” til job, men aldrig kommer i et. Der må simpelthen være andet, som gør det ikke lykkedes, og her må der være nogle “voksne” som kan hjælpe på vej. Det gælder om den rette motivation og opmuntring. Måske er der blevet overset noget?

Hvorfor skal der aldrig ses på den enkeltes arbejdsmetode, som sidder foran borgeren og giver dem stemplet som arbejdsegnet. Jeg har mange spørgsmål og jeg ved også godt, at jeg ikke rigtig skal regne med at nogen gider komme med et godt, gennemtænkt og konstruktivt svar. Dog har jeg ikke tænkt mig at give op, så fortsætter med at spørge. Måske er der engang ude i fremtiden, en som gider læse og svare, og som sidder inde på Christiansborg.

Men for at vende tilbage, så bliver jeg nødt til, at henvise dig til en af mine tidligere artikler:”Så få dig dog et arbejde!” Her nævner jeg Frederik Thuesen, som er forsker ved “Det nationale forskningscenter for velfærd” (SFI) Han siger nemlig i en udsendelse i radioen, “At det handler om det rigtige job og ikke nødvendigvis vil ændre motivationen, hvis man skære i kontanthjælpen.”

Ved at skære i kontanthjælpen, så gøres fattige bare til mere fattige. Hvordan skal det kunne løfte vores samfund?

Lad nu være med, at give alle arbejdsløse skylden for dårlig økonomi osv. Arbejdsløshed er resultatet efter en dårlig økonomi.

Det er i øvrigt heller ikke alle arbejdsløse som får en reel chance som jobsøgende. Det handler lige så meget om ordentlig arbejdsforhold, færdigheder, alder, god kemi ved jobsamtalen osv. Det handler om at arbejdsgiveren gider give jobbet til en som har været væk fra arbejdsmarkedet, som måske har rundet de 40 år, som måske mangler erfaring mm. Mange vil helst ansætte en, som kommer fra et andet job. Hvordan er det fair?

Det er svært at komme tilbage til arbejdet, bare spørg en som “kun” har været på barsel et år. Her er det ok, at tage hensyn til, at “man skal jo lige venne sig til det hele igen”. Hvorfor er det anderledes for en som desværre ikke har haft et job i et år el to el…?

Hvis man bliver stresset og presset ud i et job, hvordan er oddsene så for, at du stadig har det samme job et år efter?

Det frie valg

3F er fundet skyldig i brud på den europæiske mennekserettighedskonvention.

Hvis du ikke helt er med, så har der været en sag, hvor 3F har opkrævet et tvunget fagligt gebyr af rengøringspersonale, som ikke er medlem af 3F. 3F har forhandlet arbejdspladsens overenskomst.

Heldigvis er 3F fundet skyldig og skal betale forurettede penge tilbage.

Når jeg siger heldigvis, så er det fordi, at vi jo som sagt har et frit valg om fagforening. Det har vi rent faktisk haft i mange år og det skal den enkelte altså ikke straffes for. Jeg kan slet ikke forstå, at 3F har ment at det er helt på sin plads.

Endnu mindre kan jeg forstå, at 3F stadig overvejer om de skal fortsætte med at opkræve gebyret, men bare finde en bedre måde at forklare, hvorfor det

Arbejdsgiveren udtaler, at det udelukkende er 3F som har et problem og ikke dem selv.

Det er en person som passer sit job som det skal, og i øvrigt selv bestemmer hvor man vil være medlem og om man vil i det hele taget.

Er det sådan, at man fremover skal gå og bekymre sig om, at søge/blive sendt til en arbejdsplads, hvor det er 3F som står for overenskomstforhandlingen?

Jeg tænker, at det ikke kommer til at trække folk til, ej heller til fagforeningen.

Om man mener, at den ansatte skal melde sig ind i den gældende fagforening som står for overenskomsten, det er hvad det er. MEN det er altså frit for alle. Det skal altså respekteres.
Det er heller ikke op til chefen og forhøre hvor man/om man er i fagforening ved jobsamtalen. Det må slet ikke blive nævnt.

Dog ser jeg mange udfordringer på arbejdspladsen, ved at man ikke kan benytte sig af den udnævnte tillidsmand, eller deltage når der opstår en konflikt, som ender ud i strejke.
Den vinkel burde være medregnet ind i loven. Det kan til tider, desværre skabe konflikt personalet imellem. Det kan ikke kun være op til chefen at sørge for det gode og sunde arbejdsmiljø her. Der burde være mere information om dette til de ansatte.
Jeg tror stadig, at nogle i den ældre generation ikke helt er med på, at der er frit valg. Jeg har i hvert fald stødt på nogle fra tid til anden, som ikke helt vidste det. Endda en som sad i en fagforening.

Der findes de såkaldte GULE fagforeninger. Dem som ikke kan gå ind og lave forhandlinger. Dog betyder det ikke, at de ikke kender diverse regler og kan hjælpe med at forhandle den enkeltes løn mm. Men jeg kan sagtens forstå at mange vælger dem frem for “de rigtige”. Unge og de folk som sidder hårdt i det, skal da ikke fratages muligheden for vejledning og hjælp fordi man ikke lige har råd til andet end den gule.
Så findes der selvfølgelig også dem, som konsekvent vælger en gul, fordi de ikke ser grund til at betale 3 gange så meget. Nogle ser heller ingen grund til/har råd til at være i en fagforening. Her er det A-kassen som er det vigtigste, så man er sikret en smule, hvis man skulle gå hen og være så uheldig at miste sit arbejde.

Hvor mange får egentlig noget at vide om fagforening vs. A-kasse, mens de stadig går i skole?

Min lillebror har aldrig fået at vide, hvor godt og vigtigt det er at sætte sig ind i disse regler. Han er ikke meldt ind nogen steder. Jeg har for længst droppet at forklare ham reglerne, han er trods alt voksen.

Husk at fortælle dit barn hvad det kan have af konsekvenser, hvis man ikke gider sætte sig ind i tingene.
Næsten alle mennesker har jo en indboforsikring osv. Hvorfor bliver fagforening og A-kassen glemt?

Jeg vil ha`!

FN har lige lavet en ny undersøgelse af menneskerettigheder. 100 danske børn og flere tusind i resten af verden.

Den viser desværre, at danske børn efterlyser retten til kørekort, mens der ønskes skolegang og ytringsfrihed i resten af verden.

“Vi vil ha´”. Sådan lyder det fra danske børn i alderen 10-12 år. Hvert 10. barn mener ikke, at deres ret til kørekort bliver respekteret.

Fokus på denne undersøgelse er selvfølgelig hvordan børn i verden har det og hvor der er behov for at hjælpe i de fattigste lande. Jeg vælger dog at holde mig til herhjemme, da jeg ikke mener det kan sammenlignes i alle lande. Rettigheder har vi alle, der er dog bare rigtig stor forskel på, hvor diverse ting er realistiske.

Bare her i Danmark er der forskellige behov og ting vi synes at have ret til. På landet er det mere udbredt at tage kørekort når du bliver 18, hvorimod i byen er vi mange som ikke ejer et. Hvis vi gør, så er det ofte mange år siden vi sad bag et rat, og har det i øvrigt fint med at cykle, eller tage det offentlige.

Der er nu sket meget de sidste mange år. Børn føler ret til mange flere ting, end da jeg var barn. Dengang var det ikke engang alle som have internet i hjemmet. Mobiltelefoner var heller ikke en del af det almindelig udstyr. Vi havde alle numre håndskrevet et sted og kunne ellers en masse uden ad. Tror de færreste børn ville have tålmodigheden til at vente på at modemet var opvarmet og færdig med at larme.

“Curlinggeneration” er der noget som hedder nu. Den slags børn som er vokset op ved at blive “båret” til alt og tror at Ipad, Iphone og fladskærm tv er en hver mands eje. Nogle forventer endda også at have sin helt egen. Det gør det heller ikke bedre, at de også indføres i skolerne nu, helt ned til 0. klasse.

Jeg ved godt, at mange vil kalde mig gammel ( er altså kun 31år), men hvad er der blevet af almen god opførsel, gode værdier og ordentlig høflighed?
Bare fordi ting er “gammelt”, så betyder det ikke altid at det er dårligt.

De første af curlinggenerationerne er blevet voksne nu, og det kan godt mærkes på børnene. Vi får det jo sjældent fra fremmede.

Mig, mine børn, min familie, jeg og vi!

Jeg siger bestemt ikke, at det er alle som er sådan. Slet ikke. Men der altså sket meget bare de seneste 10 år. Hvorfor er det blevet en dårlig ting, at tænke på andre end kun sig selv og sine nærmeste? Hvorfor er det okay at pege fingre, så længe de ikke peges mod os selv?

Mange forældre forventer endda, at daginstitutionerne og skolen opdrager deres børn. Man gider ikke gå ind i bestyrelsen i sit barns fodbold/håndbold osv klub. “Det er der jo nogle andre som gør” Ja, det er rigtigt, men det er jo også dit barn som går der.

Mine mor har først sidste år meldt sig ud af en bestyrelse som arrangerede en kæmpe sommerturnering, der holdes hvert år i fodboldklubben, som min lillebror og jeg startede i som små. Min far hjælper stadig til i ny og næ med at være vagt og salg af billetter til hjemmekampe og det på trods af, at min lillebror og jeg hører til som seniorer. De er blevet ved så længe fordi det er hyggeligt med “de gode gamle” men også fordi det har været rigtigt svært at finde forældre til de små og unge i klubben.

Jeg vil ikke gå ind i om vi skal tage imod flygninge osv, for det er en helt anden ting. Dog vil jeg bare nævne, at det er værd at tænke over. Hør hvordan folk snakker om “dem der” som “bare kommer her og vil ha´” Eller næste gang der er bestyrelsesvalg i dit barns institution eller hvad det nu kan være. Det er okay at lave noget frivilligt, det kommer ofte dig og dit barn til gode på en eller anden måde. Hvis ikke det gør, er det så alligevel så galt endda?

Mange synes det er fjollet jeg støtter hjemløse avisen “Hus forbi”, fordi jeg selv har det svært pga. af sygdom og dermed også endt med en dårlig økonomi i forhold til da jeg have fuldtidsjob. Men jeg har altså en dejlig lejlighed, jeg får min medicin, har en dejlig kæreste, dejlige venner og familie, som gerne vil hjælpe hvis alt går galt. Det er det altså ikke alle som oplever eller har oplevet.

Vi synes alle i perioder, at det er synd at være os, men heldigvis for dig og mig, så findes der altså nogle som har brug for en hjælpende hånd, en sludder eller bare et smil på læben.

Hvad med de små?

Mange synes, at det er nogle forældede åbningstider, som daginstitutionerne har.
I Glostrup har man lagt op til, at forældrene må bestemme åbningstiderne. Selvfølgelig skal politikerne godkende det først, men ellers er det op til forældrene selv at blive enige om der skal være færre lukkedage eller om åbningstiderne skal udvides.

De fleste steder hedder åbningstiderne fra kl. 06.30-17.00, hvor der så måske lukkes kl. 16.00 om fredagen. Ved godt, at nogle steder er det først kl. 07.00 og til kl.16.00 eller kl. 16.30.
Men lad os nu gå ud fra kl. 06.30-17.00. Jeg tænker, at i de fleste familier med to voksne, så burde det kunne lade sig gøre, at en afleverer og en henter. Måske er det den samme, som gør begge dele, men det er muligt inden for almen åbningstid.

Selvfølgelig, så er der rigtig mange butikker som først lukker kl. 20.00 – kl. 24.00, men så møder de jo ikke kl. 06.30 om morgenen. Hvis man er enlig, så er det selvfølgelig svært at nå og hente inden lukketid. Tænker, at så har man måske familie eller venner, som kan hjælpe her.

Lad os sige, at lukkedagene bliver færre og åbningstiderne nogle dage hedder kl 06.00-18.00. Hvad så med dit barn? Personalet er i forvejen sammen med dit barn i flere vågne timer end dig som er forældre. Nogle er endda selv forældre, som får sit eget barn passet i rigtig mange timer, fordi man gerne vil være med til at gøre livet sjovt og lære de små. Hvis personalet så også skal være der til det sidste måltid inden dit lille pus skal sove, hvorfor så have børn?

Skal de små ikke have lov til at være sammen med sine forældre, udover at sige godmorgen og godnat? Hvad får den lille ud af, kun at se sine forældre i de yderste timer?

Hvis mange lukkedage afskaffes, så betyder det ikke, at dit barn får mere tid med en voksen. Det kommer derimod til at betyde mere papirarbejde til personalet, som så kommer til at blive taget fra de timer man skulle være på stuen.
Nogle lukkedage bruges faktisk til pædagogisk arbejde. Her hedder arbejdstiden stadig 8-16 for personalet, selvom der ingen børn er. De timer bliver brugt til, at finde ud af, hvordan det kan blive et bedre sted for dit barn. Hvordan der kan puttes mere rytmik, kreativitet, udflugter mm ind i årshjulet. Når det er op til sommertiden, så bliver der brugt tid på, at finde på sjove og seje ting at lave, for de børn som ikke kan holde sommerferie hele tiden.
I Københavns- og Tårnby Kommune (har kun arbejdet i de to kommuner) synes al personalet heller ikke, at det er sjovt at en hel uge er lukket om sommeren. For så er det ikke kun alle Jer forældre som skal holde ferie eller finde pasning. Nej, så er der også tvunget ferie/fridage for personalet.

Jeg tror ikke, at man nogensinde kan blive enige om lukkedag og åbningstider, som findes belejligt for forældre og personale og kommunens pengekasse.
Hvad med i stedet at tænke på, hvad dit barn vil få ud af alt dette.

Nogle tænker måske, at det ikke gør så meget, hvis det er vuggestuebørn, “for de forstår jo ikke så meget”. Det gør de bestemt! Det er rigtige vigtige år!
Alle børn har brug for at være sammen med sin mor og far.
Hvorfor skal de ikke også høre, selvom de ikke har så store stemmer?

Vi får børn for at der skal være nogle til at overtage det hele, når vi engang bliver for gamle til selv at kunne noget.
Er det ikke vigtigt, at de så har lært andet end, at der skal spares, der skal tjenes penge, og så er alt det andet ikke helt så vigtigt.
Det er små mennesker, som har brug for voksne omkring sig, som gider at lære fra sig, at hjælpe med at spise, få en tør ble, at spille fodbold, at tegne/male og kan overskue det, selvom der kommer maling på mange steder og måske ikke så meget på papiret. Nogle som gider sidde og lave sandslotte, læse bøger, komme ud og se verdenen. Det gælder også selvom det “bare” er en lille tur med bussen eller metroen. Det er også rigtigt vigtigt at komme ud og klappe en ko og sige hej til en elefant. For det er ikke alle familier som har råd til dette, så det skal der være tid, råd og overskud til at gøre sammen med personalet i daginstitutionen.

Pas nu på med at have for travlt med brok, men forsøg istedet at rette fokus på det som virkelig betyder noget.

Få dig dog et arbejde!

Der er rigtig mange, som har en mening og holdning til, hvordan alle dem uden job skal få sig et arbejde. Sjovt nok, er det stort set kun dem, som aldrig har stået i en sådan en situation.

Frederik Thuesen som er forsker ved Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) var i dag i radioen, og her kom han med en masse godt. Blandt andet at man skal huske, at det ikke kun gælder om at få sig et job, men få en følelse af tilhørsforhold til gode kollegaer og et job som man brænder for.
Ydermere mener FT ikke, at det nødvendigvis vil ændre motivationen for at søge job, hvis man skærer i kontanthjælpen. Det hele er vigtigt for os, som hører til en arbejdsplads. Det er vigtigere, end at man bliver truet af kommunen og politikerne.

Jeg håber virkelig, at nogle af vore kære politikerer og Jobcenter mennesker har lyttet i dag.

Jeg synes, at det er værd at tage med ind i Jobcentermanualen. At det ikke bare handler om en masse ansøgninger og et job, men det rigtige job til borgeren. Så er det ikke så vigtigt at man har søgt 10, 5 el 40 jobs om ugen. Bare man har søgt de stillinger som virkelig tiltaler en, og som er realistiske.

Det er ikke fordi Frederik Thuesen har fundet guleroden til det hele, men nogle gange er det bare bedst for nogle mennesker, at høre sådanne udtalelser fra forskere og “eksperter”.

Selvfølgelig er det bedst at vi finder vores drømmejob, eller i hvert fald meget tæt opad. Endnu mere hvis det er for at komme ud af en længere arbejdsløshedsperiode. Det må da være indelysende, at det giver mere blod på tanden for så også at beholde jobbet. Ellers ender vi jo med, at borgeren er tilbage på Jobcentret så snart prøveperioden er ovre. Eller hedder det:” Det tager vi til den tid…” ?

Ja, det er meget arbejde at søge, men det er bare ikke lavet til alle.
Nej, vi kan ikke altid bare gøre det vi synes bedst om. Men der skal altså være noget drivværk som trækker i os, for at man har lyst til at tage afsted hver dag, 37 timer om ugen.

Vi skal jo helst arbejde fuldtid alle sammen, så der kan laves penge og alt og alle kan komme på fode igen. Dog må vi/skal vi ikke sende syge børn i daginstitution på en Panodil og håbe på den kan snyde de voksne.
Alt handler snart kun om arbejde og at tjene penge.

Hvad med gode arbejdsforhold, arbejdsklima og familie?

Ny finanslov

I dag kom der ny finanslov fra Regeringen. Jeg så det desværre ikke live, ville gerne have hørt div. kommentarer, både for og imod.

Ikke detsmindre, så synes jeg om det jeg har læst.

Især at nogen har kunne se, at den gensidige forsørgerpligt ikke helt virker. Denne omgang er det for ikke gifte folk, men synes nu godt om det. Tænk hvor meget man har måttet igennem, for at få tingene til at fungere. Endnu mere for dem med børn. Mange har jo været tvunget ud i, at måtte flytte fra hinanden. Eller i hvert fald på papiret og hvor giver det mening henne? Den kan jo også godt have været forvirrende for børnene, at man skal bo i forskellige hjem, selvom ens forældre stadig er sammen.

Så er der jo også det der med at unge gerne må lave nogle børn, mens tid er. Men det er jo ikke lige det man tænker der er råd til, hvis man ikke engang kan bo rigtig sammen.

Jeg er virkelig glad for, at den regel bliver slettet fra listen.

Vi har mange unge, som flytter til byen i løbet af sommeren, fordi de er kommet ind på deres drømmestudie. Desværre har alle bare ikke kunne finde sig en lejlighed. Jeg tænker, at der må komme lidt ekstra ledige på markedet igen, når par igen kan bo på den samme adresse.

I øvrigt så kommer der også ekstra hjælp til de unge på kontanthjælp. De har altså også måtte lide. Vi har alle sammen udgifter, om man er under eller over 30 år. At grænsen for “ung” og “voksen” først deles på 30 års dagen, synes jeg stadig er en mærkelig ændring, men lad det nu ligge for nu.

Der er selvfølgelig også en masse andre dejlige tiltag i den nye finanslov, men jeg kan umuligt komme igennem det hele nu. Men gode ting er der, så gå endelig ind og læs.

Økonomer har allerede kritiseret planen, men der vil altid være nogle som synes det er dårligt lige meget hvad. Sådan er det, vi er så forskellige alle sammen og det er ikke en dårlig ting. Det er en af de goder ved at bo i et demokratisk land. Vi har alle en lille stemme som vi må bruge.

Jeg har sagt det før, men siger det nu igen. INGEN synes det er sejt at være på kontanthjælp. Ingen har siddet hos sin studievejleder og sagt:”Jeg vil gerne leve på kontanthjælp, tage imod almisser og ses ned på af samfundet når jeg bliver stor”

Så er der også det der ” Jamen de kan da bare….” Skam dig, hvis du tænker el har tænkt sådan. Man kan ikke “bare”. Det er der ikke noget som hedder. Tænk på, at der er mange forskellige grunde til, at folk er på kontanthjælp. Det er rigtigt hårdt, og hvis du aldrig har prøvet, at skulle tælle kroner og øre sidst el midt på måneden og enda også måtte blive hjemme fra mange arrangementer med vennerne, fordi du ikke har haft råd, så ved du ikke hvordan det er. Derfor heller ingen ret til at sige, at man “bare må tage sig sammen og få sig et arbejde”

Lad nu være at dømme folk ud fra deres indkomst og/eller jobsituation. Ingen er automatisk dumme og dårlige mennesker, fordi man ikke har et job. Det er simpelthen ikke okay at tænke sådan. Det er ikke din indkomst eller job som fortæller hvem du er, men dig som person.

Velbekomme!

Jeg tillader mig at gå ind i diskussionen om mad til de ældre.

Det undrer mig, at vore kære politikere har travlt med, at bekymre sig om arbejdsløsheden, når de samtidig nedlægger stribevis af arbejdspladser, ved at indføre vacuumpakket mad. Hvad er der nu i vejen for, at der er køkkenpersonale på plejehjemmene og lækker varm nylavet mad til beboerne?

Det er rigtigt, at når maden bliver vacuumpakket, så holder det maden frisk og bakteriefri, i hvert fald over for nye, men smagen kan den altså ikke holde på. Ej heller det friske udseende.

Hvad hvis det var en af dine forældre/bedsteforældre o.l ?

Jeg har selv engang haft job i hjemmeplejen og i køkkenet på et plejehjem. Der er ikke den store værdighed tilbage hos alle ældre og nogle kan ikke engang bo for sig selv længere, MEN man har dog altid kunne få sig et frisk måltid!
Er sikker på, at mange vil bytte det der ekstra bad, for et frisklavet varmt måltid, fremfor at skulle sidde og pakke det ud.

Som ældre kan det være rigtig svært at spise, tror ikke appetitten bliver større nu. Vi kender alle til, at ligge syg og ikke rigtig have lyst til mad. Ville du spise en omgang vacuumpakket mad, hvis det blev tilbudt ?

Blandt køkkenpersonalet er der både kokke, en diætist, medhjælper, ufaglært, lærling evt en opvasker. Det er mange jobs som bliver sparet væk bare her. Hvorfor?

Alle kan vel ikke få job som vacuumpakker og vacuumpakkermaskine-mekaniker ?

Vi her i Danmark spiser i forvejen så dårligt mad, hvorfor også påtvinge de ældre det, som i øvrigt er blandt de generationer, som virkelig har kunne lave ordentlig mad.

God gammel dansk mad er jo faktisk ved at falde ud af vores hverdag, fordi vore unge ikke har lært at lave mad. Det synes jeg er virkelig trist, men det skal jeg nok skåne dig for i denne omgang.

Faktisk vil jeg bare frem til, at jeg ikke forstår denne besparelse. Jeg undres over at vacuum kan vinde over arbejdspladser og lækker mad til vores ældre. Så kan det vel heller ikke være så vigtigt med det der ekstra bad….?

Kære læser

Bloggen har desværre ligget lidt stille og det beklager jeg meget.
Det er sådan, at jeg er startet behandling for min OCD og det går ikke så godt som tiden er nu.
Det vil sige, at det har taget meget hårdere på psyken, end jeg har kunne forestille mig, og derfor er overskudet desværre ikke helt på toppen.

Jeg stopper ikke med at blogge, men det kommer til at variere hvor mange artikler der kommer og hvornår.

Så frygt ej, jeg er her stadig :)